Gianatti Giorgio er manden bag en lille, familiedrevet vingård beliggende i landsbyen Montagna i Valtellina tæt på byen Sondrio og ikke langt fra skisportstederne Livigno og Bormio.
Giorgio – voksede op lige der, i hjertet af Grumello-underzonen, og kender området indgående. Vinavlen i Lombardiets nordligste vinregion er ekstrem og har med rette fået det ofte misbrugte tilnavn ‘heroisk’. Langs Alpernes skråninger, perfekt eksponeret mod syd, er landskabet blevet formet til 2.500 kilometer terrasser, hvor vinstokke vokser i små parceller, der ligger på stejle skråninger, holdt sammen af håndbyggede tørstensmure.
Giorgio, født i 1962, var kun 16 år, da han begyndte at hjælpe sin far på vingården. Dengang blev druerne solgt efter høst til lokale producenter, men i 1983 overtog Giorgio driften, og da han var klar over potentialet i sit terroir, besluttede han sig for at begynde at aftappe i sit eget navn.
Stejle jordparcellerne i hele Valtellina gør arbejdet besværligt, men det forhindrede ikke Giorgio i at gennem årene at erhverve flere og flere parceller som han restaurerede omhyggeligt – parcellerne er i dag en cru kaldet Vigna Sassina – beliggende tæt på byen Sondrio.
Giorgios respekt for jorden og dens bevarelse er tydelig gennem hans tilgang til vinmarkerne. Jordbearbejdning holdes på et absolut minimum og bruges kun, når det er strengt nødvendigt for druernes overlevelse. Selvom Giorgio ikke har en officiel certificering, følger han økologisk vindyrknings praksis/standarder. Han dyrker dækafgrøder mellem vinstokkene for at give næring til jorden og hjælpe med at forhindre risikoen for erosion og hænger feromonkapsler for at forstyrre parasitterne.
Giorgios dedikation har med rette givet ham tilnavnet “L’uomo del Grumello” (Grumello manden). Hans vine er en afspejling af et dette engagement, da de udtrykker dette unikke terroir.
